KJ vil gerne byde alle velkommen til det nye semester.
KJ er en studenterpolitisk forening på jura med en borgelig tilgang til studiet.
Vi er uafhængige af partipolitiske interesser og vores hovedformål er at jurastudiet på Aarhus Universitet skal være det bedste studiested i Danmark; både i forhold til indhold af uddannelse og studiemiljøet.
Udover en kamp for et bedre studie, sker der også masser af andre ting i KJ. I løbet af et studieår bliver der holdt adskillige både faglige og sociale arrangementer, som både medlemmer, og til dels ikke medlemmer kan nyde godt af. Desuden har man som medlem af KJ et godt netværk som kan støtte og hjælpe en på studiet.
Jeg håber at vi har vækket din interesse for KJ, og hvis du ønsker at vide mere kan du kigge på siden ofte stillede spørgsmål, og du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os på kj@konservativejurister.dk.
Derudover kan du tjekke os ud på vores Facebook side, hvor vi løbende vil holde dig opdateret med hvad der sker i KJ.
Posted in: Artikler.
KJ og KS afholder sin traditionelle sommerfest, hvor der vil blive grilletved Eforen i Universitetsparken og naturligvis fester natten ud i Eforen.
Som traditionen foreskriver er arrangementet helt GRATIS. Alt hvad du skal medbringe er dit eget kød til grillen. Tilbehør, service og kul vil der blive sørget for.
Øl og drinks kan købes i Eforen, der har åbent under hele arrangementet.
Selv om det er gratis må man meget gerne tilmelde sig på Facebook eller til ks@konservativestudenter.dk så det er nemmere at finde ud af hvor meget tilbehør der skal laves
Arrangementet starter d. 1. juli kl. 18.00, hvor der også bliver tændt op i grillen.
Posted in: Artikler.
I alle tider har juristen været et af populærkulturens foretrukne emner. Professionen er gennem tiden blevet portrætteret som både en moralens forkæmper samt som samvittighedsløs, grisk slange – en sand djævlens advokat. Fra Atticus Finch der i, To Kill a Mockingbird,forsvarer en sort mand imod falske voldtægtsanklager, til Ally McBeal der forsvarer nymfomane transvestitters ret til selvmord er der himmelvid forskel.
Denne forelæsning afdækker de vigtigste film og tv-serier, med henblik på at påvise og forklare konkrete skift i fremstillingen af juristen og dennes arbejde.
Forelæsningen afholdes d. 28. april 2011, kl. 16-18
i lille juridisk auditorium – byg. 1340 lokale 455
Alle er velkomne og der vil blive mulighed for at drøfte hvilken indvirkning populærkulturens fremstilling af juristen har på virkelighedens jura og lægmands opfattelse af professionen
Posted in: Arrangementer.
Vi har netop lanceret en ny facebook side, hvor fra meget af vores kommunikation i fremtiden vil foregå.
Den gamle facebook-gruppe, vil herefter ikke blive brugt mere, da der var nogle restriktioner i facebookgrupper, i forhold til sider.
Vi håber så mange af jer som muligt vil gå ind og “Synes godt om” vores side og følg med i hvad der sker i KJ!
Posted in: Artikler.
Tagged: Facebook · kj
Konservative Jurister har afholdt generalforsamling, og en ny og veloplagt bestyrelse er blevet valgt ind, som er klar til at løfte opgaven i et nyt foreningsår.
Til formandsposten var der genvalg til Anders Mols Krarup, og næstformandsposten blev betroet Anders Staunsbjerg Brogner.
Som kasserer blev der genvalg til Lene Machon Poulsen, og de to yderligere yderligere bestyrelsesposter blev betroet Simon Kamber og Emil Melchior Mikkelsen.
Med en ny og kompetent bestyrelse kan vi med sikkerhed se frem til et rigtigt godt foreningsår!
Posted in: Artikler.