Konservative Jurister header image

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan adskiller KJ sig fra de andre politiske foreninger: AJ, MJ og SJ?
KJ tager udgangspunkt i borgerlig studenterpolitik, og vi tager studenterpolitikken seriøst. Vi holder selvfølgelig foredrag, og vi har uden sammenligning den fedeste årsfest blandt de politiske foreninger på Jura. Men kernen i vores aktiviteter er vores engagement i studiet, og derfor vil du aldrig se os bruge vores foredrag eller udflugter som argument for at du skulle stemme på os til studienævn o.l.

Borgerlig studenterpolitik, hvad vil det sige?
Det borgerlige udgangspunkt betyder at vi går ind for at den enkelte studerende så vidt muligt skal have mulighed for at tilrettelægge deres studie som de finder hensigtsmæssigt. Omvendt er den enkelte studerende også nærmest til at tage ansvar for deres studie. Det betyder at vi mener at studieordningen skal give mulighed for at man studerer på sin egen måde. Så længe man kan levere når eksamen kommer er vi ligeglade med hvordan man er nået dertil.

Er i en del af Det Konservative Folkeparti?
Nej. Konservative Jurister har ingen tilknytning til, eller interesse i, partipolitik. Vores medlemmer hælder selvfølgelig til den borgerlige side, men vi har haft medlemmer der stemte på alt fra Konservative over Venstre til Det Radikale Venstre. Vi er ærligt talt holdt op med at spørge.

Hvorfor skulle jeg blive medlem?
Som medlem opnår du en række særlige fordele. For at høre nærmere om nogle af de mange fordele, er du meget velkommen til at kontakte et af foreningens medlemmer, eller dukke op til vores ugentlige møder, onsdage kl. 16 på kontoret. Her kan vi dog nævne et par af dem:

  • Indflydelse på dit studie. Uanset om du selv har lyst eller tid til at stille op til de politiske organer så diskuterer vi vores repræsentanters indstilling til aktuelle spørgsmål på møderne.
  • Viden om dit studie, og et netværk på tværs af årgange. Mange studerende lever i deres egen lille osteklokke med de fag de har gang i for tiden og de studerende de er på årgang med, og det er synd. Et lidt større perspektiv gør dig til en meget stærkere studerende!
  • Hyggeligt kontor på jura. Der er gratis kaffe på kontoret. Oftest står det allerede på kanden, men ellers er du velkommen til selv at sætte noget over (vi skal nok hjælpe med at drikke det). Derudover har vi altid øl og sodavand på køl.
  • Adgang til computer med gratis print
  • I det hele taget en unik mulighed for at få noget mere ud af studietiden!

Koster det penge at være medlem?
Ja, vi har et kontingent. Som nyt medlem betaler man kr. 50, mens ældre medlemmer betaler kr. 100 p.a.

Hvad bruger i kontingentpengene på?
Konservative Jurister har det dårligt med at ligge andre til last og gå tiggergang for at få penge til at lave fede arrangementer og aktiviteter. Derfor sætter vi pris på, at vi selv har penge til at finansiere vores medlemsaktiviteter af egen lomme. Samtidig er det faktisk vores erfaring at det ofte giver mere engagerede medlemmer. Og vi er stolte af, at vores medlemmer deler denne holdning.

Gør strukturen med en generalforsamling, bestyrelse og KJ-møder ikke organisationen temmeligt stringent og statisk?
Nej – tværtimod! Fordi vi har en struktur som vi har, kan vi drage fordel af de mange dymaniske effekter, som foreninger med f.eks. en flad struktur ikke kan. Vores struktur er nemlig helt almindelig: Ugentlige KJ-møder, en bestyrelse, en formand og en årlig generalforsamling.

KJ-møder? Hvad er det?
Det er de ugentlige møder der er foreningens omdrejningspunkt. De er stedet hvor vores politik vendes og drejes og arrangementer planlægges og evalueres. Samtidig er det ingen diskussionsklub. I modsætning til andre foreninger gider vi ikke diskutere i en uendelighed — så hellere være produktive og have det sjovt.

Er i en del af Konservative Studenter, og hvad vil det sige?
Konservative Studenter er en forening ligesom Konservative Jurister, men bare for samtlige studerende ved Aarhus Universitet. Konservative studenter stiller op til universitetsbestyrelsesvalget mod Liberale Studerende, Frit forum og Studenterrådet.
Vi har et servicefællesskab med Konservative Studenter. Når du melder dig ind i Konservative Jurister bliver du også medlem af Konservative Studenter. Det sker helt automatisk, så du slipper for at bruge tid på det. Dette giver dig mulighed for at deltage i KS’ aktiviteter på lige fod med andre medlemmer, men hvis du gerne vil nøjes med at være medlem af KJ kan det selvfølgelig også lade sig gøre.

Vil det sige at Konservative Studenter bestemmer over Konservative Jurister?
Nej. Konservative Jurister har fuld autonomi. Faktisk er det omvendt: Konservative Jurister har faktisk indflydelse i Konservative Studenter da KJs formand er født medlem af Konservative Studenters bestyrelse.

kato clothing dj rectangle links 2008 philadelphia eagles draft picks yahoo homemade mouth rinse daughtry crashed doolittle in yorktown fairy tale book al crouch health baton rouge javits fellowships anne regan tucker high alto cabas handbag louis vuitton crook country oregon harrison butte alan kaplan finance decline amphibian world causes cure ear itch flumc.org keen yee interactive information inc