Valget til studienævnet på jura er et noget specielt valg i år. Vi har nemlig fredsvalg! I forbindelse med den store omlægning der har været på Aarhus Universitet er vores studienævnsstruktur blevet ændret. Vi har på jura nu fået fire pladser, hvorfor vi i det fire studenterpolitiske foreninger på jura, er blevet enige om at det mest gunstige for både foreningerne og de studerende, ville være hvis vi i stedet for at kæmpe imod hinanden, hver kunne finde den kandidat, som bedst kunne varetage de studerendes interesser.
Udover at vi nu har fire pladser i stedet for fem, er der også sket andre, og langt større ændringer i studienævnsstrukturen. Der er blevet oprettet et hovedstudienævn, som træffer beslutninger på hele det samfundsvidenskabelige fakultet. Under dette hovedstudienævn har vi områdestudienævnene, som vil være opbygget på nogenlunde samme måde som de gamle fagstudienævn var. Mange opgaver vil med stor sandsynlighed blive uddelegeret til områdestudienævnene, men i princippet sidder hovedstudienævnene med den endelige kompetence. Det betyder at repræsentanter fra f.eks. en bagrund inden for psykologi og økonomi vil sidde ved bordet, når der skal bestemmes pensum på det juridiske institut, eller når der skal besluttes om der skal gives merit for et studieophold. Dette er i min optik et skridt i den forkerte retning – jeg mener at de fagnære beslutninger skal træffes decentralt, hos dem med den størst mulige fagnære kompetence, som må siges at ligge hos de enkelte studier – nærmere de enkelte studiers studienævn.
Hvis du heller ikke mener at det kan passe at en økonom skal have muligheden for at være med til at bestemme pensum på juridisk institut, så stem personligt på mig til både studienævnet og bestyrelsesvalget!
Med venlig hilsen
Anders Staunsbjerg Brogner
Kandidat fra KJ til bl.a. det juridiske studienævn



0 Comments on “Valget – studienævnet”
Leave a Comment