Træer vokser sjældent ind i himlen, men nogle gange kan man gøde dem lidt. Det er ihvertfald ideén bag manuduktion. Jura udbyder selvfølgelig ikke manuduktion men derimod almindelig undervisning – men ret beset, burde der ikke være nogen indholdsmæssig forskel.
Holdningen på jura i København er klar:
Fakultetet har dette efterår desværre fået klager over, at der i forbindelse med undervisningen på Fakultetet reklameres for private jura-kurser. Nogle studerende fortæller endda, at det i timerne er blevet sagt, at der ikke er tid til at gennemgå dele af pensum grundigt, og at de studerende derfor anbefales at tilmelde sig et privat kursus, hvis de vil have hjælp til dette. Sådanne reklamefremstød vil selvsagt være særlig problematiske, hvis den pågældende underviser ligefrem selv underviser på dette kursus.
En sådan udmelding er selvfølgelig helt uacceptabel..
Kunne man på trods af disse betænkeligheder forestille sig, at de private kurser rent faktisk har noget at byde på? I firmaernes reklamemateriale fortæller tidligere kursister ofte, at de har klaret sig bedre end forventet og over gennemsnittet. Dette siger imidlertid intet om, hvorvidt de gode resultater skyldes kursusdeltagelsen. Studerende, som er engagerede og flittige, og som arbejder aktivt med deres fag, klarer sig normalt godt til eksamen — også uden at måtte betale for private timer. Sådan har det også været i tiden inden, de private kursusfirmaer så dagens lys.
Der findes heldigvis mange andre, bedre og billigere måder at forberede sig på, end ved at betale private firmaer for privatmanuduktion. Man kan fx arbejde aktivt med stoffet sammen med medstuderende i en læsegruppe, løse opgaver sammen, rette hinandens opgaver og diskutere de mange spændende problemstillinger, som materialet lægger op til. Det er heller ikke nogen dårlig idé at forberede sig grundigt hjemmefra og føre diskussionen videre i manuduktionstimerne eller ved at deltage i SG på de fag, hvor man har et sådant tilbud. Vores undervisere er der jo for at være aktive med- og modspillere i undervisningen.
Aktivitet belønner sig og skaber større kvalitet i undervisningen — det ved vi med sikkerhed. Og det er ganske gratis for den enkelte studerende.
Det synes vi egentlig lyder meget fornuftigt.
Hvis der er noget galt med den undervisning man har fået, så klager man eller bruger sin mulighed for at evaluere (hvor sidstnævnte ikke er tilfældet, går man direkte til førstnævnte…).
Men hvad synes du? Fortæl os hvad du mener.
I øvrigt: held og lykke til alle Jer der har en eksamen i skal nå.



0 Comments on “Er (privat)manuduktion unødvendigt?”
Leave a Comment