Den 11. november afholdt KJ i samarbejde med Oeconrådet og DJØF oplægget “Iværksætteri for begyndere”.
Mellem 30-40 studerende dukkede op for at høre mere om hvilke udfordringer man kan forvente ved start af egen virksomhed. Det var en rigtig god og spændende eftermiddag, hvor der var mulighed for at få nogle gode tanker at arbejde videre med.
Først fortalte Nikolaj Mogensen om hans erfaringer med opstarten af webshoppen e-scarf.dk. Her fortalte han bl.a. om hvorfor han startede selv, hvad der drev ham til at fortsætte, hvordan han fik tid til egen virksomhed ved siden af studiet og formandsposten i StartIt samt hvilke andre projekter han er ved at starte op.
Herefter gik Advokat Nicolai A. Clausen fra Elvang og Partnere på, og fortalte om nogle af de problemer der kan opstå mellem flere samarbejdspartnere, hvilke immaterielle problemer der kan være samt nogle skatteretlige problemstillinger man kan overveje ved start af egen virksomhed.
Oplægsholderne var meget engagerede, og havde gode erfaringer og historier at bidrage med, op de fremmødte havde mange gode og tankevækkende spørgsmål til oplægsholderne. Efter oplægget blev KJ af flere studerende opfordret til at holde flere af den slags oplæg, hvilket vi har taget til efterretning. Vi forventer at afholde lignende arrangementer i 2010 sammen med vores øvrige arrangementer.
Der skal lyde en stor tak! til oplægsholderne for en meget spændende eftermiddag.
Er du interesseret i at høre mere om andres erfaringer med iværksætteri, kan du besøge siden http://ecorner.stanford.edu/ hvor du kan finde podcasts og videoer af iværksættere fra firmaer som bl.a. Apple, Facebook, Google, linkedIn og mange andre. Siden er bestemt et besøg værd.

0 Comments on “Iværksætteri for begyndere”
Leave a Comment