Hvis du ikke rigtigt har noget at lave onsdag den 12. fra kl 19 til 21:30 har jeg et tilbud til dig. Eller rettere: Aarhus Universitet har et tilbud til dig.
I anledning af 90 års jubilæet for Første Verdenskrigs afslutning, har et par professorer fra Juridisk Institut taget initiativ til en foredragsaften om selvsamme konflikt. Det er gratis at deltage og der er kaffe i pausen. Så jeg kommer.
Programmet ligger på Juridisk Instituts hjemmeside, men, fordi jeg er serviceminded (…), er der her en kort oversigt over aftenen:
Kl. 19.00-19.05: Velkomst Jens Evald
Kl. 19.05-19.35: Nils Arne Sørensen: Den store katastrofe
Kl. 19.35-20.05: Kay Lundgreen-Nielsen: Fredens karakter
Kl. 20.05-20.30: Kaffepause
Kl. 20.30-21.00: Jens Hartig Danielsen: Folkerettens regler om krig – før og efter Den Store Krig
Kl. 21.00-21.30: Jens Evald: Juraprofessor, Fr. Vinding Kruse og grænsespørgsmålet.
Indrømmet, jeg kender ikke noget til Nils Arne Sørensen eller Kay Lundgreen-Nielsen, men de to Jens’er har jeg hafte den store fornøjelse af at få undervisning fra. Hartig Danielsen i Folke- og Eu-retten og Evald i retsteori og landbrugsret.
Jeg er dog lidt skeptisk overfor Kay Lundgreen-Nielsen, som efter sigende er ekspert i Woodrow Wilson… Der som bekendt var initiativtager til både Folkeforbundet og en lang række af subsidieprogrammer i USA. En slags Roosevelt Light, kunne man vel sige; en pinko.
Det bør iøvrigt også siges, at Evald har skrevet en rigtig god biografi om den danske jurist Frederik Vinding Kruse, som også kommer rundt omkring universiteternes rolle i samfundet fra omkring 1700 til Anden Verdenskrig og i særdeleshed elitære professores (f.eks. Kruse selv, men også Niels Bohr) idealistiske verdenssyn. Den er (ekstraordinært) udgivet på Jurist- og Økonomforbundets Forlag.
Så, ja. Kig forbi. Det gør jeg.
Nikolaj, KJs ene medlem af Studienævnet

0 Comments on “Juridisk Institut holder foredrag om Første Verdenskrig”
Leave a Comment