Konservative Jurister header image

Codan-dag med DJØF — du er inviteret!

Vi har i KJ fået lov til at få 4 mand med til Codan-dag med DJØF. Baggrunden for arrangementet er, at DJØF skal bruge nogle personer til at stå i deres stand ved studiestartsmessen til semesterstart. Derfor inviterer de et antal samfundsvidenskabelige studerende til København den 15. august.

Dagen er ment som en god måde, hvorpå de aktive i DJØFs baggrundsgrupper kan blive introduceret for DJØF og Codan således, at de er klar til at repræsentere DJØF og vores gode tilbud til studerende på studiestartsmesserne og i det daglige virke som aktive rundt om på universiteterne.

Efter præsentationen hos Codan, vil dagen blive afsluttet festligt i Tivoli!! Det foreløbige program ser således ud:

  • kl. 12.00: Ankomst til DJØFs lokaler i Gothersgade 133, 1015 København K
  • kl. 12.30 – 15.30: Arrangement hos DJØF
  • kl. 16.00: Ankomst og arrsngement hos Codan
  • kl. 20-?: Tivoli-tur

DJØF betaler alle omkostninger til transport og forplejning.

Da vi fra KJ’s side skal tilmelde i samlet flok, bedes du sende din tilmelding til mig på kgiodesen@gmail.com eller tlf.: 61713673 senest onsdag den 30. juli. Der vil være tilmelding efter først-til-mølle-princippet.

Det bliver en festlig dag, hvor der er mulighed for at snakke med andre studerende fra både jura, statskundskab og økonomi, samt studerende fra Aalborg, Odense og København. I bund og grund en alle tiders chance for at ”networke” og knytte kontakter på tværs af studierne.

Med venlige hilsner og med ønsket om en god sommer!

Kasper Giødesen
DJØF-repræsentant

0 Comments on “Codan-dag med DJØF — du er inviteret!”

Leave a Comment