Konservative Jurister header image

Strøtanker om folkeret, Israel og Hizbollah

hassan_nasrallah_adr.jpgJeg indrømmer det: Jeg synes folkeret er spændende! Krisen imellem Israel og Libanon er et rigtigt godt eksempel på, hvorfor jeg synes netop dette retsområde er så spændende. Her er det nemlig i sandhed muligt, at komme med argumenter for og imod stort set alle de handlinger der er foretaget – og alle sammen med en vis berettigelse, hvis man ser på den folkeretlige teori.

Her er mine strøtanker om hele denne krise.

Først og fremmest skal terrororganisationen Hizbollah have et par ord med på vejen: Den udgør de facto regeringsmagten i det sydlige Libanon.

Men hvis vi lige kigger på Montevideo-konventionen: Konventionen giver en række pejlemærker for, hvordan man afgører om en stat nu også er en selvstændig stat. Heriblandt er et krav om, at landets centrale regering udøver sin regeringsmagt over hele territoriet.

Finland blev f.eks. først de facto selvstændig da man kunne beskytte sine borgere – og dette skete vel og mærket mange år efter, at man have udråbt sin selvstændighed.

Men med hensyn til Libanon: Da centralregeringen netop ikke – hverken de facto eller de jure – udøver nogen som helst indflydelse i det sydlige Libanon, taler meget for, at denne del af landet ikke er en del af Libanon :-)

Man kan også spørge sig selv, om Libanon egentlig ikke blot er et protektorat i stil med Monaco. Syriens indflydelse er tydelig – man havde f.eks. indtil for blot et par år siden en betydelig hær i Libanon. Noget kunne tale for, at der var tale om en art stiltiende protektorat – eller måske hvad man kalder en ”protected state”.

Når det kommer til Israel mener mange arabiske lande og venstreorienterede ignoranter i Vesten, at Israel ikke er en selvstændig stat. Dette er selvfølgeligt noget vås – objektivt og folkeretligt set! Israels ret til det israelske territorium er velanerkendt i langt hovedparten af verdens lande, af de internationale organisationer osv. Dette konstituerer eo ipso at der er tale om en suveræn stat. Og: Dette argument kan man faktisk også fremføre, som et modargument til det jeg skrev før om Libanon.

Med hensyn til krigen/selvforsvaret: Man har siden det gamle rom kendt til begrebet ”en retfærdig krig”, som et udtryk for en vis Gudgiven ret til at føre krig og underlægge sig hedenske nationer. Man gik ganske vist bort fra doktrinen efter Den Vestfaliske fred i 1648… meeeennnn jeg vil nu nok mene, at man fra tid til anden kan spore en retorik på baggrund af dette princip – både fra Israel og fra de arabiske diktaturer (Jordan ikke inkluderet!).

Men retorikken til side: Det tilkommer enhver stat en ret til at forsvare sig overfor angreb, dog således, at man ikke må udøve ”repressalier” – det vil sige ulovlige handlinger. I denne situation er der tale om et lovligt forsvar der ikke har karakter af repressalier.

Så kommer selvfølgeligt spørgsmålet om proportionalitet. Havde Hizbollah alene været hvad de giver sig ud for – altså en samling fascistiske halvhjerner, udstyret med dynamit og AK-47’er – havde Israels luftangreb og blokade af farvandet udfor Libanon været klart uproportionelt. Proportionaliteten er imidlertid til stede når det kommer frem, at slyngelstaten har udstyret Hizbollah med langtrækkende raketter.
Alt i alt vil jeg mene, at det er Israels ret – men også pligt – at forsvare sig som man gør.

OPDATERING: Efter at vi har lavet lidt om på sidens udformning, er nogle af skribentnavnene “hoppet ud”. Dette skriv er udfærdiget af Nikolaj Hawaleschka Stenberg

2 Comments on “Strøtanker om folkeret, Israel og Hizbollah”

  1. #1 Bodil Heinø
    on jan 3rd, 2007 at 11:11

    Kunne skribenten venligst uddybe følgende passus:Israels ret til det israelske territorium …
    Jeg støder ofte på udtrykket Israels internationalt anerkendete grænser. Da området har været og er genstand for forandringer, ville det interessere mig at få skribentens vurdering af omfanget af Israels territorium samt konkretisering af Israels grænser.
    Det ville nu også være rart at få navnet på den person, som jeg her henvender mig til.
    Venlig hilsen
    Bodil Heinø

  2. #2 Nikolaj Hawaleschka Stenberg
    on jan 8th, 2007 at 13:28

    Hej Bodil

    Lad os starte med det sidste: Jeg hedder Nikolaj og jeg vil gerne beklage, at man ikke kunne se det af artiklen. Det ser ud til, at navne er “faldet ud” efter en opdatering – men det skulle være genoprettet nu.

    Med hensyn til Israels “grænse” vil jeg gerne bemærke, at jeg ikke selv bruger det ord – men istedet territorium, da der for mig at se, kan være en forskel.

    For så vidt angår Israels grænse har man jo nogle historiske problemer med at konkretiserer: Efter at FNs opdelingsresolution fra 1947 blev forkastet af Den arabiske Liga og ligaen i tiden derefter indtog en militraristisk politik i Israel-spørgsmålet, erklærede Israel sig selv for en selvstændig stat i 1948.

    I erklæringen taler man om “det israelske land” i Palæstina-mandatet og støtter sig til naturretlige påstande samt til den verdslige Balfour-erklæring og en eller to erklæringer fra Nationernes Liga…

    … men nogen “fast defineret grænse” (eller hvad vi nu skal kalde det) snakker man ikke om.

    Og det er jo også der den ligger i dag.

    Men hvis vi holder os til folkeretten vil vi jo netop kunne se, at en “fast defineret grænse” ikke er så nødvendig som man umiddelbart skulle tro.

    International anerkendelse af Israels “statehood” er ikke en nødvendighed for at være en selvstændig stat og ligesom Israels gøren og laden ikke spår tvivl om, at man beskytter sine borgere m.v.

    Men jeg vil lige give mig selv et par dage til at gå lidt mere i dybten med det her spørgsmål, eftersom jeg p.t. har ferie og fordi emnet er spændende.

    Så jeg vender tilbage :-)

    Nikolaj

Leave a Comment