Konservative Jurister header image

Klag over din eksamen!

law.jpgGik din eksamen ikke godt?
Og var det ikke din egen skyld?

Så klag!

Du kan klage over både mundtlige og skriftlige eksamener og en klage kan selvfølgelig aldrig resultere i, at du får en lavere karakter end den du klager over.

Men du kan også klage over andet end karakterer: Har eksaminator eller censor måske været inhabile? Eller er der begået formelle fejl? Du har måske ikke fået nok forberendelsestid? Eller er du blevet eksamineret udenfor pensum? Klag for Guds skyld. Det eneste du risikerer er, at du får en bedre karakter.

På Juras hjemmeside er der en udførlig klagevejledning.

Og husk også, at du til mundtlige eksamener, har krav på at få din karakter oplyst inde i lokalet – og ikke ude på gangen.

3 Comments on “Klag over din eksamen!”

  1. #1 John
    on jun 29th, 2007 at 16:02

    Det var da ligegodt helt utroligt. Sikke en opfordring at komme med.
    Uberettigede klager er et kæmpe problem for såvel uddannelsesinstitutionerne som de studerende selv og alligevel skriver I sådan noget sludder. I burde skamme jer.

  2. #2 Konservative Jurister
    on jul 2nd, 2007 at 12:35

    Kære John

    Vi skammer os ikke. Tværtimod.

    Hvis man som opgaveløser mener, at man ikke har fået fuld retfærdighed bør man klage; og lade det være op til klagens behandlere at afgøre, om den er uberettiget eller ej.

    En eksamenskarakter kan have stor betydning for os som studerende. Derfor mener vi ikke, at man med påstand om forøgede administrative byrder, skal forlange af de studerende, at de vælger den selvopofrende vej og sætter systemet frem for sig selv.

    Så enkelt er det.

    / Nikolaj Stenberg

  3. #3 Rune Vestergaard
    on jun 6th, 2008 at 23:12

    Kan kun være fuldt ud enig med Nikolaj, hvis man mener at have grundlag for at klage, skal man da selvfølgelig benytte sin adgang. Ja det er en administrativ stor byrde, men sådan er der. Så må man kigge på om man burde tilføre administrationen flere midler. Og jeg er da iøvrigt glad for, at der henvises til den af AJ udarbejde eksamensklagevejledning og vores forslag om, at karakterer gives på gangen, hvilket videnskabsministeriet i øvrigt har bekræftet undertegnede i at de studerende har krav på. Begge dele blev hjulpet igennem med god opbakning fra KJ.

    /Rune Vestergaard, tidl. studienævnsmedlem for AJ

Leave a Comment